fredag den 6. februar 2015

Lune spencerkjoler med snoninger, navnetræk og lus til vinternisserne.

Design: Hæklehexen 2015
Kjolerne er strikket af en lysgrå tråd jumbogarn og en meget tynd uldtråd i h.h.v. lyserød og orangegul. Man kan tydeligt se her, at selv om opskriften er den samme, så gør det en forskel at den ene tynde tråd er en brøkdel af en mm. tykkere end den anden tråd. 
Kjolen bliver størst der, hvor tråden er tykkest.

Jeg kan personligt godt lide at mønstertrådens farve skinner lidt igennem. Hvis man ikke bryder sig om det, skal der strikkes med enten tykkere garn eller tyndere pinde, så maskerne bliver tættere.

Her kan man se det lidt komplicerede kantmønster med tunger og snoninger. Det kan man evt. undlade. Man kan enten hækle en kant eller strikke glat op.

Alle kanter er med kontrastfarvet garn. 
Forneden og ved ærmer, er der slået op med kontrastfarven. Her er det samme farve, der går igen, men det ser sødt og sjovt ud, hvis det er forskellige farver - og så kan man få brugt de små rester.

Samme antal masker og samme pind, men det orangegule garn er en lille smule tykkere end det lyserøde. Lus, kanter og mønster er strikket af jumbogarn som er akryl.

søndag den 4. januar 2015

Strikket vest i genbrugsgarn med bærestykke og gule spunk-dyr med røde ben og blå flapører.


Design Hæklehexen, Januar 2015


Opskrift er stort set den samme som på forrige vest. 
Men her har jeg dog slået 180 m. op fra start, så vesten sidder mere løs om hofterne.


Der er brugt kontrastfarver ved opslåning og aflukning.
Plasticperler er syet på som øjne.


Genbrugsgarn!
Det råhvide akryl-bundgarn med røde, blå og gule klatter er noget, jeg i sin har arvet efter et dødsbo. Det er strikket sammen med en meget tynd, lyseblå bomuldstråd.
Det var en gammel og godt brugt sweater, som jeg har trevlet op, da jeg ikke brugte den mere.

mandag den 29. december 2014

Lunt og godt vinterstrik: Vest med bærestykke - strikket på rundpind. Vejledning for øvede i kommentarfelt

Design: Hæklehexen aka Lotte Haubart, december 2014


Mønster på bærestykke er en fredsdue med kvindetegn i.


Kanter er strikket med kontrastfarver.

lørdag den 13. december 2014

Sokker til voksne - strikket frem og tilbage på rundpind, fordi det gør ondt i fingrene at strikke på 5 pinde. Opskrift i kommentarfeltet.


Her kan man se, at sokken er strikket frem og tilbage på rundpind. 
Perlepladehjertet ligger i skaftet. Sokken sys sammen før og efter hæl = skaft + fod/tå


Du kan enten strikke rib hele vejen op til hælen, hvis du ønsker et strammere skaft - eller gøre som her: lille ribkant og glatstrikning giver et løst skaft.



Design: hæklehexen december 2014. 

lørdag den 6. december 2014

Hæklede/strikkede huer af garnrester til kvinder, som er handlet til prostitution: HopeNow - Empowering Trafficked People.

 https://www.facebook.com/HopeNowDK
 har efterlyst varmt tøj til kvinder i vinterkulden. 
Jeg valgte at fabrikere 10 varme huer.

De fleste huer er hæklet fra toppen og ned, sat på 
rundpind og afsluttet med en ribkant.

Design: Hæklehexen, december 2014

lørdag den 29. november 2014

Nissehuer str. 2-3 år strikket i garnrester. Nem strikkevejledning i kommentarfelt.

Design: Hæklehexen aka mormor; Lotte Haubart november 2014

Jeg har to nisser, så det skal være til at kende forskel på huerne. 
Derfor er kanterne i forskellige farver.

Man kan jo selv bestemme, om man vil have smalle striber eller
brede striber eller slet ingen striber.