fredag den 6. februar 2015

Lune spencerkjoler med snoninger, navnetræk og lus til vinternisserne.

Design: Hæklehexen 2015
Kjolerne er strikket af en lysgrå tråd jumbogarn og en meget tynd uldtråd i h.h.v. lyserød og orangegul. Man kan tydeligt se her, at selv om opskriften er den samme, så gør det en forskel at den ene tynde tråd er en brøkdel af en mm. tykkere end den anden tråd. 
Kjolen bliver størst der, hvor tråden er tykkest.

Jeg kan personligt godt lide at mønstertrådens farve skinner lidt igennem. Hvis man ikke bryder sig om det, skal der strikkes med enten tykkere garn eller tyndere pinde, så maskerne bliver tættere.

Her kan man se det lidt komplicerede kantmønster med tunger og snoninger. Det kan man evt. undlade. Man kan enten hækle en kant eller strikke glat op.

Alle kanter er med kontrastfarvet garn. 
Forneden og ved ærmer, er der slået op med kontrastfarven. Her er det samme farve, der går igen, men det ser sødt og sjovt ud, hvis det er forskellige farver - og så kan man få brugt de små rester.

Samme antal masker og samme pind, men det orangegule garn er en lille smule tykkere end det lyserøde. Lus, kanter og mønster er strikket af jumbogarn som er akryl.